Træning aflyses indtil videre
I morgen træder det midlertidige forsamlingsloft på 5 personer i kraft sammen med et afstandskrav på 2 m. Det har i forvejen været vanskeligt at håndtere den fælles træning med et loft på 10 personer og et afstandskrav på 1 meter.
Bestyrelsen har derfor måttet træffe den beslutning, at fælles holdtræning fra i morgen aflyses indtil videre.
Alle jer der har træningsprogrammer fra Zlatko Zaharov skal naturligvis følge dem på egen hånd, eller sammen med ligesindede under hensyntagen til forsamlingsloftet.
Vi er naturligvis møghamrende ærgelige over situationen, men hensynet til at formindske risikoen for smittespredning vejer tungest.
Når vi forhåbentlig ses igen i større grupper, vil det være ude i Sportsbyen, som er meldt klar nu fra sportsbyens side. Vi vender tilbage med information om dette senere, og vi kommer til hjælpe hinanden med flytningen derud af vores ting og sager fra klubhuset mv., når det kan gøres forsvarligt.