Historie

Klubben blev stiftet efter to møder på Mellerupgaard den 14. februar og den 21 marts 1930 mellem Afholdsfolkenes Idrætsforening og Holbæk Boldklubs atletikafdeling. Alle foreninger i Holbæk, der dyrkede atletik, kunne nu optages i Holbæk forenede atletikklub. Klubdragten blev til denne lejlighed helt hvid, med et stort H på brystet.

Da Preben Trolle Nielsen efter at havde været soldat i Aarhus og været medlem af Fremad Aarhus Atletikklub kom hjem til Holbæk for at dyrke atletik, foreslog han at klubben ændrede navn til Fremad Holbæk. Dette blev vedtaget den 3. juni 1941. Klubdragten blev ved samme lejlighed ændret til sort tricot med Fremad på brystet, og hvide shorts med røde striber. Preben Trolle Nielsen blev senere kåret til æresmedlem i Fremad Holbæk.

Fremad Holbæk har altid været en klub for både motionister, og mere eller mindre øvede, op til toptrænede atletikfolk. Derfor har vi haft enkelte danske rekorder og danske mestre m.m.

I skrivelsen Mine oplevelser som atletikudøver på de lange distancer i 1950’erne til 1970’erne kan I læse om Peter Helmer og Kurt Jochumsen.

Danske rekorder
1934 – Asta Rasmussen – længde 5,12 m
1935 – Marie Jokumsen – diskoskast 33,84 m
1952 – Sigrid Hansen – diskoskast 37,35 m
1974 – Peter Helmer – marathonløb 2.19.14,4

Deltagelse ved store mesterskaber
1993 – Søren Helmer – VM Junior, cross
1973 – Peter Helmer – VM, 12 km cross
1974 – Peter Helmer – EM, marathon
1988 – Tina Krebs Bahn – VM, 6 km cross
1984 – Tina Krebs Bahn – VM, 6 km cross
1983 – Tina Krebs Bahn – VM, 800 m
1981 – Tina Krebs Bahn – VM, 6 km cross
Danske senior mestre
2006 – Anne Brasen – 3000 m forhindring
1988 – Tina Krebs Bahn – 800 m og 1500 m
1986 – Tina Krebs Bahn – 800 m og 1500 m
1985 – Tina Krebs Bahn – 800 m og 1500 m
1983 – Tina Krebs Bahn – 800 m og 1500 m
1982 – Tina Krebs Bahn – 800 m og 1500 m
1981 – Tina Krebs Bahn – 400 m og 800 m – 10 km hold kvinder
1978 – Tina Krebs Bahn – 800 m
1971 – Tom Marqvertsen – 400 m
1970 – Tom Marqvertsen – 400 m
1969 – Tom Marqvertsen – 400 m
Danske senior mestre indendørs
1987 – Klaus Noer Andersen – 800 m
1982 – Tina Krebs Bahn – 800 m
1979 – Tina Krebs Bahn – 800 m

Udover dette har Fremad Holbæk haft mange deltagere på forskellige unionshold for både ungdom og senior, og en masse ungdomsmesterskaber.