Kronborg Games!
Lørdag kl.10.59 steg Martin Lindebjerg på toget mod Østerport. I toget ventede Mike Andersen. De 2 gæve gutter skulle et smut til Kronborg Games, som fandt sted i Snekkersten, lige syd for Helsingør!
En lang togtur(hvor Alexander Bæktoft var med fra Holbæk til Valby), med skift på Østerport stationen, hvor vi endnu engang måtte hoppe på Øresundstoget, dog ikke mod Karlskrona som i sidste weekend. Efter ca. 2 til 2½ timers togtur var vi endelig i Snekkersten. Disse timer blev blandt andet brugt på at skifte til keramiske pigge, og spille et fantastisk underholdende spil, kaldet “Cat Mario” på computeren! Det kan klart anbefales! I får lige linket.
Vi var der omkring kl.13.10, og fandt et lille hjørne som blev vores tilholdssted. Hallen var rigtig fed! Sådan en burde vi have til træning i Holbæk!
Martin løb sin 60 meter indledende kl.14:30.i tiden 8.17 (PR, igen 🙂 ) men desværre 0,06 for langsomt til at gå videre til finalen. Martin vandt dog sit heat.
15 minutter efter, kl.14:45 løb Jeg selv 60 meter indledende i tiden 7.55, og vandt dermed mit heat, og gik videre til finalen, som først var kl.17:15. Der blev vi sendt afsted ca 5-7 minutter før tid, så jeg nåede knap nok at få nogle løb i mine pigsko, før der blev fløjtet til start. Det presser psykisk på en eller anden måde. Finale tiden blev. 7.53.
Derefter havde vi travlt! Martin var overbevidst om at vi kunne nå toget mod hovedbanegården, der kørte fra Snekkersten Station kl.17.30. Samtidig havde Jeg lovet at give en smoothie! Så Martin fik nogle penge, imens jeg skyndte mig at pakke vores ting ned i tasker, så vi kunne komme hurtigt afsted! Også løb vi ellers! Aftalen var ellers at jogge, men den betegnelse kan man ikke bruge om det tempo. Personligt var jeg ved at omkomme fordi jeg lige havde løbet min 60 meter finale. Det regnede, det var mørkt, og vi blev enige om at en dag som den, ikke var en dag man skulle jogge med en smoothie!
Da vi endelig når op på stationen viser det sig at Martin har set forkert, og at toget først kører 17.47!
Så Jeg smed selvfølgelig tasken, og fik jogget af på stationen, og da toget endelig kom stod den på udstræk og snak om blandt andet kugle, diskos og spyd. Ang. sidstnævnte øvede vi lidt teknik i toget, til medpassagernes underholdning.
Da vi endelig kom på toget mod Kalundborg spillede Martin videre på Cat Mario og gennemførte det! Han var kun død 330 gange i forsøget!
Flere billeder fra stævnet kan findes på Michael Hyllesteds Picasa Webalbum
Resultaterne fra stævnet kan findes her