Nyheder

Gode resultater, god stemning og lidt for solbrændte ansigter

Det blev til en 5. plads for Fremad Holbæks kvindehold, da de 2. pinsedag var til Danmarksturnering i Ballerup. Vi indsamlede i alt 55 point, hvilket gjorde, at vi lige nåede 5. pladsen foran Korsørs 54,5 point.
På trods af afbud fik vi stillet fuldt hold. F.eks. fik Sara løbet sig en 800 meter og Tenna tog en 1500 meter 10 minutter efter sin 400 meter. Det gav en god stemning, og vi fik heppet meget på hinanden.
Udover god stemning var det dejligt vejr og rigtig hyggeligt, hvilket giver en fed holdkamp. Både Gerda og Dea skaffede os 6 point med deres 2. pladser på henholdsvis kuglestød og stangspring, Tenna var sej og løb sig til 5 point med 71.88 på 400 hæk og 3 point med 63.52 på 400 meteren. Frederikke sprang 1,52 i højdespring, en 1. plads som gav Fremad 8 point!

Tak for en dejlig dag piger. /Ane

Holdkampresultater