Nyheder

4 april 2017 | Træning

Sommertræning fra uge 16

Hvis I ikke har opdaget det, er foråret ved at være på vej! Solen skinner, dagene bliver længere – Det er tid til at skifte til sommertræningstider! Se herunder! 🙂

Sommer

Fra uge 16 og frem

Børnetræning – Fra 10 til 12 år

Tirsdag 16:00-17:30 – Holbæk Stadion
Vores unge medlemmer der er mellem 10 og 12 år træner hver tirsdag fra 16:00 til 17:30 på Stadion. (OBS Vi mødes ved Klubhuset.)
Trænerne sørger for at der hver gang laves en blanding af atletik og leg, så børnene kan få en idé om, hvad atletik er på en sjov måde.
Trænerne er følgende: Martin Lindebjerg, Rasmus Thornbjerg Klausen, Laura Helmer og Rasmus Wiese

13 år og op / senior

I perioden fra uge 16 og frem vil de faste træningsdage være tirsdag og fredag, med mulighed for ekstra selvstændig træning torsdag.

Tirsdag 17:30 – 19:30 – Holbæk Stadion
Vores træning foregår i sommerperioden på Holbæk Stadion. Der er mødested i Klubhuset.
Her er fælles social opvarmning med løbetur, dynamisk udstræk, koordination og stigningsløb.
Peter Helmer m.fl. vil efterfølgende arrangere løbetræning.
Zlatko Zaharov vil stå for den tekniske træning.
Torsdag 17:30 – 18:30 – Klubhuset
Start op – motion i det fri for voksne
Holdet er for dig som gerne vil i gang med at lave motion og som synes, at det er sjovest at lave motion sammen med andre. Vi laver en blanding af korte løbeøvelser og lette styrkeøvelser for hele kroppen.
Vi træner udenfor – på og omkring stadion – så tag tøj på efter vejret.
Træner: Nanna Ferslev, tlf. 2982 6813, nannaf@post.tele.dk
Fredag 16:00 – 18:00 – Holbæk Stadion
Vi mødes igen i klubhuset. Zlatko Zaharov kommer og styrer træningen. Der vil igen være fælles opvarmning, dynamisk stræk, koordination og stigningsløb. Derefter deles vi i grupper og træner forskellige discipliner.